Vi skader patienter når vi skader hinanden
En voksende evidensbyrde peger i retning af at manglende respekt imellem kollegaer i sundhedsvæsenet har en direkte indvirkning på patienters morbiditet og mortalitet. Som akutmedicinere er vi i kontakt med kollegaer fra alle specialer og alle faggrupper.
Ansvaret for at opbygge en respektfuld holdning og tone overfor hinanden og vores kollegaer er derfor måske endnu større for os i akutafdelingen.
Inspireret af det britiske initiativ "Civility Saves Lives", grundlagt af den inspirerende akutmediciner Chris Turner, håber Yngre Danske Akutmedicinere at kunne starte en samtale omkring måden vi taler og interagerer sammen som personale i sundhedsvæsenet.
I videoen her forklarer Chris på den mest inspirerende måde hvor vigtigt det er at vi i højere grad begynder at arbejde bevidst med hvordan vores adfærd påvirker ikke bare os selv og vores kollegaer, men også vores patienter.
Centrale tal fra evidensen
61%
– Fald i kognitiv evne hos den, der udsættes for respektløs adfærd
Forskning viser, at uhøflig adfærd på arbejdspladsen kan reducere den kognitive præstation markant. Selv dem, der blot overværer situationen, kan opleve et fald på omkring 20%, hvilket gør det sværere at tænke klart og udføre arbejdet effektivt.
20%
– Fald i klinisk præstation efter en mild uhøflig kommentar
Studier fra neonatal intensiv simulering viser, at teams der udsættes for en mildt uhøflig kommentar fra en ekspert, kan opleve omkring 20% lavere diagnostisk og proceduremæssig præstation.
50%
– Mindre samarbejde i teamet
Manglende respekt kan reducere vigtig samarbejdsadfærd som informationsdeling og det at bede om hjælp med op til 50 %, hvilket svækker teamwork og i sidste ende kan påvirke patientsikkerheden.
Hør vores podcast med Chris Turner fra Civility Saves Lives
Hvad er incivility – og hvorfor betyder det noget i akutmedicin?
Begrebet incivility dækker over lavintensiv uhøflighed, manglende respekt eller nedladende adfærd mellem kollegaer. Det kan være små kommentarer, suk, afbrydelser, manglende anerkendelse eller en skarp tone – handlinger som hver for sig kan virke trivielle, men som tilsammen kan have betydelige konsekvenser. Organisationen Civility Saves Lives har gennem de seneste år sat fokus på netop dette fænomen i sundhedsvæsenet og samlet en voksende mængde evidens for, at måden vi taler til og om hinanden på, direkte påvirker patientsikkerheden.
Et udbredt – og ofte overset – problem
Incivility er – desværre – almindeligt forekommende i sundhedsvæsenet, særligt i pressede miljøer som akutafdelinger. Høj arbejdsmængde, tidspres, komplekse beslutninger og tværfagligt samarbejde skaber grobund for frustrationer – og dermed også for uhensigtsmæssig kommunikation. At vi i akutafdelingen har snitflader og samarbejde med så mange andre specialer og faggrupper øger formentligt risikoen for at opleve – og udøve – manglende respekt overfor kollegaer. Visse specialer kan opleves som ”besværlige” og der kan hurtigt udvikles en tendens til blot at forvente konflikt ved interaktion og dermed også potentielt undvigende adfærd, der i sidste ende kan betyde at patienten havner i en seng hos et mindre hensigtsmæssigt speciale. Særligt i situationer med høj risiko – akutkaldet hos den kritisk syge, eller det uventede hjertestop hos den unge patient – kan i en travl akutafdeling medføre opførsel som, om end tilsyneladende harmløs og kortvarig kan føre til betydeligt nedsat performance hos den individuelle medarbejder og teamet som helhed. Lægen der med et frustreret suk hiver PVK’et ud af hånden på sygeplejersken der ikke kunne ramme åren, eller den erfarne sygeplejerske der hånligt spørger den unge intro-læge om de nu virkelig mener det er korrekt, når de laver en ordination, kan drastisk nedsætte evnen til at træffe beslutninger hos modtageren af den respektløse adfærd.
Hvad siger evidensen?
Forskningen på området er bemærkelsesværdigt konsistent:
- Selv kortvarig oplevelse af uhøflighed kan reducere kognitiv funktion, herunder opmærksomhed, hukommelse og beslutningstagning
- Teams, der udsættes for incivility, præsterer dårligere i simulationsstudier, også selv når adfærden kommer fra en ekstern person
- Incivility påvirker ikke kun den direkte modtager – også observatører bliver påvirket
- Effekten kan være langvarig, selv efter den konkrete situation er overstået
Hvorfor påvirker det vores arbejde?
Når vi udsættes for manglende respekt, aktiveres en stressrespons. En del af vores mentale kapacitet bruges på at håndtere situationen:
- “Hvad mente de med det?”
- “Gjorde jeg noget forkert?”
- “Hvordan skal jeg svare?”
- Øget risiko for fejl og forsinkede beslutninger
- Dårligere kommunikation i teamet
- Mindre villighed til at stille spørgsmål eller sige fra
- Reduceret psykologisk tryghed
- Øget risiko for stress og burnout
En kultur – ikke et individuelt problem
Det er vigtigt at understrege, at incivility sjældent handler om “dårlige mennesker”, men om kultur og arbejdsvilkår. De fleste af os har både været afsender og modtager på et tidspunkt. Derfor er løsningen heller ikke blot individuel refleksion, men en fælles indsats for at skabe en kultur præget af:
- Respekt
- Nysgerrighed
- Tydelig og konstruktiv kommunikation
- Brug navne og øjenkontakt
- Anerkend input fra kollegaer
- Stil spørgsmål fremfor at antage
- Vær bevidst om tone – især under pres
- Sig fra overfor uhensigtsmæssig adfærd på en konstruktiv måde
Udvalgte studier om konsekvenserne af incivility
1. The Impact of Rudeness on Medical Team Performance: A Randomized Trial (Riskin et al. 2015)
Kort opsummering: I studiet blev 24 neonatal-ICU-teams sat i simulerede kritiske scenarier med en akut syg for tidlig født baby. Nogle teams blev udsat for “milde, men irrelevante” nedladende kommentarer (uhøflighed), andre fik neutrale kommentarer. Simuleringerne blev videooptaget og bedømt af blinde observatører. Læs mere
Resultat: Teams udsat for uhøflighed havde signifikant dårligere diagnostisk og proceduremæssig performance — forskellen forklarede ca. 12 % af variansen alene; da man medtog informationsdeling og hjælp-søgningsadfærd som mediatorer, steg forklaringskraften til op mod ca. 50 %.
Relevans for dansk akutmedicin: I akutafdelingen arbejder vi i interprofessionelle teams, ofte under tidspres, med behov for hurtige beslutninger og sikker kommunikation. At “bare lidt” uhøflighed kan undergrave informationsdeling og hjælpesøgning er væsentligt, da det kan føre til fejl i beslutninger, forsinkelser eller forkert behandling. For os i akutmedicin viser det, at “teamkultur” og respekt mellem kolleger potentielt har direkte betydning for patientsikkerhed.
Styrker: Randomiseret dobbeltblindet forsøg (RCT), med blindet måling af performance ud fra faste kriterier.
Svagheder: Ekstern validitet, dvs hvorvidt studiet er overførbart fra ICU neonatal teams til andre specialer herunder akutmedicin, samt fra scenarie-træning til virkelighed.
2. Exposure to incivility hinders clinical performance in a simulated operative crisis (Katz et al. 2019)
Kort opsummering: I dette multicenter randomiserede kontrollerede studie gennemgik 76 anæstesilæger en standardiseret operations-krise-simulation (blødningskrise), under enten “normal” eller “uhøflig” team-miljø. Tekniske og ikke-tekniske færdigheder (årvågenhed, diagnose, kommunikation, patienthåndtering) blev vurderet af blindede ratere. Læs mere
Resultat: I gruppen udsat for uhøflighed bestod kun 63,6 % “kravene”, mod 91,2 % i kontrolgruppen (p=0.009). Uhøflighed var den eneste signifikante risikofaktor for nedsat performance (OR 0.11). Interessant nok vurderede deltagerne ikke selv, at deres performance var dårligere, hvilket antyder at negative effekter kan forekomme uden at man er bevidst om det.
Relevans for dansk akutmedicin: Operative kriser ligner akutmedicinske scenarier — hurtige beslutninger, høj stress, behov for teamwork og ikke-tekniske færdigheder (kommunikation, koordinering). At uhøflighed reducerer performance under sådanne forhold underbygger, at det er enormt vigtigt at opbygge/vedligeholde en kultur omkring teamsamarbejde hvor respekt, høflighed og anerkendelse er grundsten.
Styrker: Multicenter RCT. Realistisk simulation af akut krise. Vurdering af både tekniske og ikke-tekniske færdigheder. Markant forskel i outcome (bestået/ikke bestået).
Svagheder: Overførbarhed/ekstern validitet: Deltagerne var anæstesilæger (ikke akutlæger) og der blev undersøgt på scenarietræning (ikke rigtige patienter).
3. The price of incivility (Porath & Pearson, 2013)
Kort opsummering: I denne artikel (som oprindeligt udgives i erhvervs-/arbejdspladskontekst) analyseres resultater fra over 14 000 ansatte i USA og Canada over 14 år med interviews og dataindsamling om incivility — dvs. alt fra “mild” uhøflighed til gentagen respektløs adfærd. Læs mere
Resultat: Forfatterne dokumenterer, at incivility ofte fører til lavere produktivitet, ringere moral, højere personaleomsætning, dårligere relationer, og øgede omkostninger for organisationer. De peger på organisatoriske tiltag: ledelse bør modellere civility, implementere normer, belønne respektfuld adfærd og sanktionere grov adfærd.
Relevans for dansk akutmedicin: Selv om denne artikel ikke er sundhedsfaglig, er mekanismerne — stress, lav moral, turnover — relevante for hospitalsafdelinger, især i akutmedicin hvor arbejdslast, personalefluktation og udbrændthed ofte er høj. Hvis incivility accepteres eller ignoreres, kan det forstærke rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, skabe utryg arbejdsplads, som i sidste ende kan påvirke patientsikkerhed og kvalitet af pleje.
Styrker: Stor datamængde (14 000+ personer over mange år), giver bred oversigt over konsekvenser af incivility i arbejdspladser; overordnet relevans for organisationskultur og ledelse.
Svagheder: Ikke specifikt undersøgt i sundhedssektor eller akutmedicinsk miljø — overførbarheden skal betragtes med forsigtighed. Der er intet direkte mål for patientsikkerhed eller klinisk performance. Der kan også være forskelle i kultur, arbejdsmiljø og organisatoriske rammer mellem Nordamerikansk erhvervsliv og dansk hospitalsvæsen.
4. Incivility, retention and new graduate nurses: an integrated review of the literature (D’Ambra & Andrews 2014)
Kort opsummering: Dette er en litteraturgennemgang af 16 studier om incivility, fastholdelse og nyuddannede sygeplejersker. Fokus er især på, hvordan incivility påvirker overgangen fra uddannelse til klinisk arbejde, jobtilfredshed og retention, samt om mentor-, residency- og empowermentprogrammer hjælper. Læs mere
Resultat: Gennemgangen konkluderer, at incivility er en væsentlig faktor bag lav jobtilfredshed og dårlig retention hos nyuddannede sygeplejersker. Den peger også på, at overgangs- og mentorprogrammer kan forbedre trivsel og fastholdelse, men at de ofte mest hjælper de nye sygeplejersker til at tilpasse sig en uncivil kultur, snarere end at ændre selve kulturen. Forfatterne er ret tydelige: problemet er ikke løst, når de nye medarbejdere bare lærer at navigere i sumpen uden at synke alt for hurtigt.
Relevans for dansk akutmedicin: Meget relevant for danske akutmodtagelser, især fordi akutafdelinger ofte er steder, hvor nye sygeplejersker starter og formes. Hvis man i Danmark kæmper med rekruttering, fastholdelse og belastet arbejdsmiljø i akutmodtagelsen, så er pointen skarp: en kultur præget af incivility kan være en skjult, men stærk driver for tab af nye medarbejdere.
Styrker: Artiklen er nyttig, fordi den kobler incivility til organisatoriske konsekvenser som retention og arbejdsmiljø fremfor kun oplevede følelser. Den gør dermed emnet relevant for ledelse, bemanding og patientbehandling. Den viser også, at problemet har været kendt længe, og at der allerede for mere end et årti siden var signaler om, at kulturændring er vanskeligere end onboarding. Moderat overførbarhed på det overordnede niveau. Selve sygeplejerskers overgangsforløb, arbejdspladskultur og betydningen af støtte fra ledelse er klart relevante i Danmark. Men konkrete amerikanske residency-programmer er ikke 1:1 overførbare til danske introduktions- og oplæringsforløb. Den centrale læring er dog meget anvendelig: gode onboardingprogrammer er nyttige, men de må ikke blive en slags pæn emballage omkring et råddent arbejdsmiljø.
Svagheder: Artiklen er fra 2013/2014 og bygger på litteratur fra 2002–2012. Derudover er det et review med heterogene definitioner og studier, og forfatterne understreger selv, at der mangler direkte interventionsstudier, og at kulturelle forhold begrænser generaliserbarheden. Den handler desuden om sygeplejersker generelt — ikke specifikt om akutmodtagelser eller danske forhold.
5. Prevalence of incivility between ophthalmology and emergency medicine residents during interdepartmental consultations (Mgboji et al. 2021)
Kort opsummering: Artiklen er et single-center, tværsnitsbaseret spørgeskemastudie fra Johns Hopkins, hvor man undersøgte oplevet incivility mellem akutmedicinske og oftalmologiske læger i uddannelse under interdepartmentale tilsyn i akutafdelingen. Surveyen var baseret på eksisterende validerede værktøjer til måling af workplace incivility. Læs mere
Resultat: Studiet fandt, at 85,5 % rapporterede en eller anden grad af incivility i konsultationer mellem specialerne. Hyppigheden var oftest kvartalsvis, men en mindre andel oplevede det månedligt eller ugentligt. De mest almindelige former var, at modparten ikke lyttede ordentligt eller betvivlede den andens professionelle dømmekraft. Incivility blev især rapporteret ved ikke-akutte/rutinemæssige tilsyn, og respondenterne angav især stress, burnout/tab af empati og ansvarsfralæggelse som årsager. Kvinder rapporterede oftere incivility end mænd.
Relevans for dansk akutmedicin: Denne artikel er ganske relevant i en dansk kontekst — ikke fordi dansk akutmedicin nødvendigvis ligner Johns Hopkins, men fordi selve mekanismen er genkendelig: spændinger opstår ofte i snitfladerne mellem akutmodtagelse og tilsynsspecialer. I dansk kontekst vil det måske sjældnere være netop oftalmologi, men princippet er direkte overførbart til samarbejde med fx kirurgi, ortopædkirurgi, neurologi, kardiologi, anæstesi eller radiologi. Artiklen peger især på noget vigtigt: at konflikter ikke kun opstår i de mest kritiske situationer, men ofte i de mere “grå” konsultationer, hvor roller, prioritering og ansvar er uklare. Det er meget dansk-akutmodtagelses-virkelighed.
Styrker: Det er en styrke, at artiklen ser på læge-til-læge-incivility og specifikt i relation til tilsyn, fordi det er et område, der er relevant og hyppigt i akutmodtagelserne, hvor samarbejdet mellem akutlæger og tilsynsgivende specialer er helt centralt for flow og patientsikkerhed. Den høje svarprocent styrker den interne validitet. Høj overførbarhed på problemforståelsen, men lavere overførbarhed på de konkrete specialekonstellationer. Den danske organisering er anderledes end den amerikanske residency-model, men pointen om, at incivility opstår i konsultations arbejde, ved oplevet uklarhed om ansvar og under tidspres, er sandsynligvis meget overførbar.
Svagheder: Det er stadig et enkelt center studie med lille population, og det foregår i et amerikansk universitetshospital med en særlig funktion som regionalt øjencenter. Det gør generaliserbarheden begrænset. Der er også risiko for recall bias og institutionel kultur-bias. Derudover er “incivility” målt som selvrapporteret oplevelse, ikke observeret adfærd eller hårde outcomes som fejl, forsinkelser eller patientskade.
6. What factors help and hinder efforts to address incivility in Australasian emergency departments? (Rixon et al. 2023)
Kort opsummering: Dette er et modificeret Delphi-studie med 22 FACEMs fra Australien og New Zealand. Formålet var ikke at måle prævalens, men at identificere hvilke faktorer erfarne akutlæger mener hjælper og hæmmer arbejdet med at adressere incivility i akutmodtagelserne. Deltagerne brainstormede, prioriterede og rangerede faktorer gennem en struktureret proces. Læs mere
Resultat: Studiet fandt stor bredde i forklaringerne, men der var to tydelige konvergenser: workplace culture blev af alle paneler set som en central barriere, og relationer/netværk på tværs af afdelinger og specialer blev set som en central hjælpsom faktor. Andre vigtige hæmmere var tidspres, silo-tænkning, konkurrerende mål og skiftende teamsammensætning. Forfatterne fremhæver, at incivility er et komplekst ledelsesproblem, som ikke bedst løses top-down alene, men gennem lokale, daglige praksisser og relationelt arbejde.
Relevans for dansk akutmedicin: Artiklen er direkte relevant for en dansk akutmodtagelse. Den passer godt til danske forhold, hvor incivility ofte opstår i grænseflader mellem akutmodtagelse, stamafdelinger, bagvagter, billeddiagnostik og de smalle specialer. Dens vigtigste styrke er, at den ikke reducerer problemet til “nogle få dårlige æbler”, men ser det som et produkt af kultur, relationer, prioriteringskonflikter og arbejdspres. Det er meget tæt på dansk hospitalshverdag, hvor systemet nogle dage er så spændt op, at selv små gnister får gnavpotten frem i folk.
Styrker: Det stærke ved denne artikel er ikke hård kausal evidens, men at den er meget praksisnær og skrevet i en akutmedicinsk kontekst, som ligner vores mere end den amerikanske residency-verden gør. Den taler direkte ind i akutlægens rolle som både kliniker, kulturbygger og organisatorisk oversætter mellem specialer. Den giver også et brugbart sprog for at forstå incivility på flere niveauer: intrapersonelt, interpersonelt, intragruppe-, intergruppe- og organisationsniveau. Høj overførbarhed på det organisatoriske og ledelsesmæssige plan. Ikke nødvendigvis fordi ACEM-verdenen er identisk med Danmark, men fordi akutafdelingers logik er sammenlignelig: skiftende teams, højt flow, mange grænseflader, konkurrerende mål og afhængighed af gode relationer. For en dansk journal club er dette sandsynligvis den artikel, der bedst kan bruges til at diskutere konkrete lokale forbedringsgreb, hvis man vil løfte emnet i egen afdeling.
Svagheder: Det er stadig et kvalitativt ekspertbaseret studie med convenience sampling. Deltagerne var desuden allerede engageret i et lederudviklingsprogram, så de er næppe repræsentative for alle akutlæger. Det genererer derfor ideer og prioriteringer, men ikke robust evidens.
7. Effectiveness of educational intervention and cognitive rehearsal on perceived incivility among emergency nurses: a randomized controlled trial (Kousha et al. 2022)
Kort opsummering: Dette er et randomiseret kontrolleret studie blandt akutsygeplejersker på to iranske hospitaler. Interventionsgruppen fik et kognitivt rehearsal-program med undervisning, rollespil og træning i respons på typiske uncivil situations; kontrolgruppen fik kun skriftligt materiale. Udfaldet var ændring i oplevet incivility målt med en incivility-skala med delområder som generel incivility, lederincivility, lægeincivility og patient/pårørende-incivility. Læs mere
Resultat: Studiet fandt ikke, at interventionen reducerede incivility på kort sigt. Tværtimod steg samlet incivility og supervisor-incivility i interventionsgruppen, mens kontrolgruppen havde et fald. Der var ingen signifikante forbedringer i incivility fra læger, patienter/pårørende eller mellem sygeplejersker som følge af interventionen. Forfatterne peger selv på, at øget bevidsthed kan have øget registreringen af problemet, og at ledelsesændringer i kontrolgruppen kan have påvirket resultaterne.
Relevans for dansk akutmedicin: Denne artikel er relevant, men ikke fordi den giver en løsning. Tværtimod er dens vigtigste pointe for en dansk akutmodtagelse nok, at enkeltstående undervisning og kommunikationstræning alene næppe løser problemet. Hvis incivility i Danmark hænger sammen med bemanding, tidspres, kultur, hierarki og ledelse, så er det ikke nok at sende medarbejderne til et rollespilskursus og håbe, at incevility er løst. Artiklen understøtter altså en vigtig pointe: incivility skal ikke primært forstås som et individuelt færdighedsproblem, men som et organisatorisk og kulturelt problem.
Styrker: Det er en styrke, at dette faktisk er et interventionsstudie og ikke blot endnu en survey. Der er også værdi i, at interventionen er konkret beskrevet med fem sessioner, rollespil og specifikke scenarier, hvilket gør den reproducerbar.
Svagheder: Svaghederne er ret betydelige. Randomiseringen skete i praksis på hospitalsniveau med kun to hospitaler, hvilket gør designet sårbart for confounding. Studiet er lille, kortvarigt, ikke ordentligt blindet og påvirket af COVID-periode og lederskifte i kontrolgruppen. Derudover inkluderer det kun sygeplejersker og ikke det tværprofessionelle team, selv om incivility i akutmodtagelser netop ofte er et systemisk og tværfagligt problem. Lav til moderat overførbarhed for selve interventionsresultatet, fordi konteksten er meget anderledes end danske akutmodtagelser, og fordi studiedesignet er sårbart. Men den er højt overførbar som advarsel: hvis man i Danmark vil arbejde med civility, skal man passe på ikke at overtolke værdien af korte kursusinterventioner uden samtidig ledelsesforankring, opfølgning og ændringer i arbejdsmiljøet.
8. An epidemic of incivility in the emergency department (Foster, J Emerg Nurs 2023)
Kort opsummering: Artiklen er en editorial/leder skrevet af ENA’s præsident og bygger på kliniske observationer og dialog med akutpersonale internationalt – ikke systematisk forskning. Den beskriver en oplevet stigning i incivility (uhøflig, respektløs og konfliktfyldt adfærd) overfor personale i akutmodtagelser, særligt efter COVID-19-pandemien. Der skelnes mellem: Incivility: råben, gestikuleren, kravmentalitet, konfliktsøgende adfærd Vold: fysisk aggression (som nævnes, men ikke er hovedfokus) Pointen er, at incivility er hyppigere og mere hverdagsnært end egentlig vold. Læs mere
Resultat: Artiklen fremfører følgende centrale pointer:
1. Incivility er blevet en daglig del af arbejdet
Personalet oplever gentagne konflikter med patienter og især pårørende
Adfærden beskrives som “me-first”-mentalitet og manglende respekt
2. Problemet ligger ofte hos pårørende – ikke patienten
Patienten kan være rolig, mens pårørende/netværket eskalerer situationen
3. Incivility ligger i gråzonen før vold
Der er en “fin grænse” mellem de to
4. Håndtering: individuelle deeskaleringsstrategier
Forfatterens anbefalinger:
match aldrig aggressiv adfærd
undgå argumentation
støt kolleger i konflikt
distancér dig (emotionelt/fysisk)
forsøg at forstå bagvedliggende årsager
5. Normalisering af problemet
Artiklen antyder, at man måske må acceptere, at:
ikke alle patientforløb bliver positive
incivility er blevet en del af hverdagen
Relevans for dansk akutmedicin: Høj klinisk genkendelighed. I en dansk akutmodtagelse ser vi tilsvarende situationer, med typiske triggers:
Ventetid og triage
Forventningsmisforståelser (“jeg troede jeg blev set med det samme”)
Pårørende under højt pres
Mismatch mellem patientens oplevelse og systemets prioritering
Særligt relevant:
Incivility fra pårørende
Mikro-konflikter i triage og venteforløb
Gentagen verbal belastning fremfor vold
Styrker: Meget genkendelig klinisk beskrivelse af hverdagen i ED. Rammer præcist det, der ofte ikke registreres som vold, men fylder mentalt. Sætter fokus på et vigtigt arbejdsmiljøproblem
Svagheder: Ingen data (prævalens, trends, outcomes). Ingen differentiering mellem: patienttyper, systembelastning, organisatoriske faktorer. Fokus er næsten udelukkende på individets håndtering, ikke systemet. Risiko for implicit normalisering: “det er bare sådan det er blevet”
Hvordan kan incivility se ud?
Den blinde vinkel
"For et par år siden arbejdede jeg på en akutafdeling, hvor vi ofte var nødt til at kontakte andre specialer for at konferere eller indlægge patienter. Og for at være ærlig var jeg blevet tiltagende frustreret. Der var telefonsamtaler, hvor jeg følte, at akutmedicin ikke blev taget alvorligt. Der var samtaler, der føltes afvisende. På nogle nattevagter havde jeg set yngre læger fra vores afdeling lægge på med tårer i øjnene efter at være blevet talt til på måder, jeg oplevede som nedladende. Jeg begyndte at lægge mærke til et mønster — i hvert fald det, jeg troede var et mønster. Visse specialer blev i mit hovede “de svære”. Jeg fortalte mig selv, at jeg blot beskyttede mit team. At jeg stod op for akutmedicin. Det, jeg ikke lagde mærke til dengang, var, hvordan den fortælling begyndte at forme min egen adfærd. Læs mere
En aften ringede jeg til neurologisk vagthavende om en patient, jeg var bekymret for kunne have en apopleksi indenfor trombolysevinduet. To læger kom ned for at vurdere patienten. Da de gik forbi mig i afdelingen, lo de, og jeg overhørte en bemærkning, som jeg i det øjeblik tolkede som nedladende over for akutmedicin.
Jeg mærkede den velkendte irritation stige.
Efter at de havde tilset patienten, kom den ene læge tilbage og sagde, at de ville overtage patienten, selvom de ikke var særligt bekymrede for, at der faktisk var tale om en apopleksi.
Og jeg reagerede.
Jeg gennemgik hvert symptom, hvert fund, hver eneste årsag til min bekymring — men jeg gjorde det i en tone, som, set i bakspejlet, var skarpere end nødvendigt. Sandsynligvis skarpere, end jeg selv var klar over på det tidspunkt. Men, hvis jeg skal være ærlig, føltes en del af det berettiget. Måske endda tilfredsstillende.
Patienten blev indlagt. Klinisk gik alt, som det skulle.
Men senere, ude på gangen, stoppede en af neurologerne mig.
Hun fortalte, at hun havde følt sig talt ned til foran afdelingen. Intimideret. At situationen havde sat sig hos hende.
Jeg husker den første snert af adrenalin — trangen til at forklare mig, til at retfærdiggøre min reaktion. Men mens hun talte, blev det tydeligt, at uanset hvad min intention havde været, så havde virkningen været en anden.
Det, jeg fuldstændig havde misforstået, var, at hun selv var en yngre læge. Jeg havde antaget, at hun var senior. Det var hun ikke. Og hun havde oplevet mig på præcis den måde, jeg selv havde kritiseret andre for at behandle mit team på.
Vi endte med at have en rolig samtale om patienten og om det, der var sket mellem os. Jeg takkede hende — oprigtigt — for at stoppe mig. For det er ikke den slags kollega, jeg ønsker at være.
Den oplevelse tvang mig til at reflektere over noget ubehageligt:
Det er meget let at få øje på manglende respekt hos andre.
Det er langt sværere at genkende hos sig selv — især når man føler sig berettiget.
Patienten blev indlagt og fik den behandling, vedkommende havde brug for. Men hvilke risici er der — ikke kun for vores arbejdsmiljø som sundhedsprofessionelle, men også for patientsikkerheden — når vi er uhøflige? Når vi viser mangel på respekt over for vores kolleger? Når vi selv bliver mødt uden respekt?
Den oplevelse var en af grundene til, at jeg begyndte at interessere mig for arbejdet hos Civility Saves Lives og for evidensen bag, hvordan små handlinger påvirker teams, præstation og patientbehandling.
Jeg arbejder stadig med det."
Emil Ejersbo Iversen
Bestyrelsesmedlem, Yngre Danske Akutmedicinere
Det, der sker imellem os
"Jeg arbejder som akutmediciner og superviserer en yngre kollega ved modtagelsen af et medicinsk akutkald. Patienten er visiteret fra et andet hospital efter en synkopeepisode med EKG-forandringer forenelige med avanceret AV-blok og mulig intermitterende 3.-grads AV-blok. I forbindelse med episoden har patienten haft kortvarige trækninger, og der er derfor også ønske om at udelukke en intracerebral årsag eller aortadissektion inden planlagt overflytning til pacemakeranlæggelse på et andet hospital. Ved ankomsten påbegynder min kollega en ABCDE-vurdering, som jeg deltager i. Under den primære vurdering kommer en speciallæge fra en anden afdeling ind på stuen, uden at være tilkaldt. Efter kort at have hørt historien giver han udtryk for, at patientens symptomer ikke kan forklares kardiologisk, og at der ikke er tale om 3.-grads AV-blok.Læs mere
Vi vurderer, at der ikke er mistanke om aortadissektion og planlægger CT cerebrum med henblik på videre afklaring og efterfølgende overflytning til pacemakeranlæggelse.
CT cerebrum er uden patologiske fund, men patienten har et forhøjet laktatniveau.
Den tilstedeværende speciallæge fastholder sin vurdering og mener fortsat ikke, at symptomerne kan forklares af en rytmeforstyrrelse. Jeg forsøger at få uddybet hans vurdering, men får som svar, at han godt kan forstå min nysgerrighed, men at der ikke er tid til at gå nærmere ind i det.
Jeg oplever situationen som vanskelig, og dialogen bliver gradvist mere anspændt. Tonen skærpes fra begge sider, og samarbejdet i rummet påvirkes.
På et tidspunkt vælger jeg at træde ud af stuen og overlader den videre håndtering til min yngre kollega.
Ude på gangen deler jeg efterfølgende min oplevelse af situationen med en kollega på en måde, som i bakspejlet ikke er dækkende eller balanceret.
Patienten bliver senere, uden at man finder en alternativ forklaring, overflyttet til det henvisende hospital, hvor der planmæssigt anlægges pacemaker.
Efterfølgende taler jeg situationen igennem med den involverede speciallæge. Han beskriver, at han undervejs oplevede sig presset og udfordret i sin faglighed.
Den oplevelse gav anledning til refleksion.
I efterrefleksion kan jeg se flere forhold, som kan have bidraget til, at situationen udviklede sig, som den gjorde. Jeg oplevede et ansvar for at være den primære beslutningstager fremfor at have fokus på supervisionen af min kollega. Jeg reagerede på det, jeg oplevede som en skarp eller afvisende tone. Samtidig havde jeg forudgående erfaringer med den pågældende læge, som kan have påvirket min tilgang. Derudover var der tekniske udfordringer i situationen, som bidrog til et øget stressniveau.
Samlet set betød det, at jeg blev mere konfronterende i min kommunikation, og at jeg i højere grad udfordrede den anden læges vurdering. At jeg forlod stuen påvirkede både teamet og min kollega, og min efterfølgende omtale af situationen var ikke så præcis og nuanceret, som den burde have været.
Det har fået mig til at overveje, hvad jeg fremadrettet kan gøre anderledes.
Jeg vil forsøge at være mere opmærksom på mine egne reaktioner i akutte situationer og i højere grad være bevidst om, hvordan tidligere erfaringer kan påvirke samarbejdet i nuet. Jeg vil have et tydeligere fokus på teamets funktion og på at understøtte et trygt samarbejdsmiljø. Derudover vil jeg være mere omhyggelig og loyal i min omtale af kolleger.
Konkret kan det blandt andet være ved at formulere mig mere undersøgende, for eksempel:
“Jeg kan fornemme, at vi ser forskelligt på det – kan du hjælpe mig med at forstå, hvad der bekymrer dig?”
Efterfølgende har jeg taget kontakt til den involverede læge og undskyldt for min egen adfærd i situationen.
Forløbet har mindet mig om, hvor hurtigt oplevelsen af uhensigtsmæssig kommunikation kan eskalere, og hvordan det kan påvirke både samarbejde og beslutningstagning. Det har også tydeliggjort, at ens egen adfærd – også som erfaren læge – kan bidrage til at forværre en situation.
Samtidig har det vist, at refleksion og efterfølgende dialog kan være med til at genoprette samarbejdet og skabe grundlag for læring."
...
Bestyrelsesmedlem, Yngre Danske Akutmedicinere
Online ressourcer om incivility
1. Civility Saves Lives
En international bevægelse, der viser hvordan uhøflig adfærd påvirker patientsikkerhed, beslutningstagning og teamsamarbejde. Indeholder konkrete værktøjer, oplæg og visuelle materialer til undervisning og implementering.
2. NHS Civility and Respect Programme
Omfattende værktøjskasse til organisationer med fokus på at skabe en kultur præget af respekt. Indeholder bl.a. analyseredskaber, ledelsesværktøjer og business case for civility.
3. Learning from Excellence
Fokus på at lære af det, der går godt – og styrke en positiv og anerkendende kultur. Et stærkt supplement til klassisk fejl- og sikkerhedstænkning.
4. The Schwartz Center for Compassionate Healthcare
Tilbyder bl.a. “Schwartz Rounds”, hvor sundhedsprofessionelle reflekterer over arbejdets følelsesmæssige sider. Styrker empati, trivsel og kollegial støtte.
En stor tak til vores samarbejdspartner
Inspireret af det britiske initiativ "Civility Saves Lives" ønsker Yngre Danske Akutmedicinere at sætte fokus på de måder vi interagerer på med hinanden og i hvor stor en effekt - hvorvidt positiv eller negativ - det har på os selv, vores kollegaer og vores patienter.
Ønsker du at vide mere om konceptet eller booke Chris Turner til et oplæg er deres hjemmeside www.civilitysaveslives.com bestemt et besøg værd.
